Gå til indhold

Syllogismer

Øv syllogismer gratis med en øvelsestest og få forklaring på alle svar.

Forklaring og øvelse i syllogismer

Syllogismer er en almindelig del af verbalt ræsonnement i tests og egnethedsprøver. Ordet “syllogisme” betyder bogstaveligt talt: en ræsonnementskæde, hvorfra der kan drages en konklusion.
I en syllogisme får du to udsagn, også kaldet præmisser. På baggrund af disse præmisser skal du enten:
  1. bestemme den korrekte konklusion, eller
  2. bestemme, om en given konklusion er korrekt.

Det, der gør disse spørgsmål udfordrende, er, at du ikke kan stole på din generelle viden eller intuition. Du skal ræsonnere udelukkende ud fra de oplysninger, der gives i udsagnene. Som følge heraf tester syllogismer ikke kun din sprogforståelse, men frem for alt din evne til at tænke logisk, systematisk og abstrakt. Syllogismer er almindelige i tests fra kendte udbydere som Cubiks, SHL og Saville. Med tilstrækkelig øvelse kan du løse disse spørgsmål hurtigt og systematisk.

Trin 1: Grundlæggende principper for syllogismer

En syllogisme består altid af:
  1. Udsagn 1 (præmis 1)
  2. Udsagn 2 (præmis 2)
  3. Konklusion (skal bestemmes eller vurderes)

Du får to udsagn og flere mulige konklusioner. Du skal afgøre, hvilken konklusion der følger logisk.
➝ Tip: Ofte kan du eliminere mange svar gennem udelukkelsesmetoden.

Trin 2: Strategi til at løse syllogismer

For ikke at lade dig distrahere af indholdet i sætningerne, hjælper det at forenkle udsagnene til abstrakte symboler. Det forhindrer dig i ved et uheld at inddrage viden fra den virkelige verden i din ræsonnement.
Trin-for-trin-guide:
  1. Erstat begreber med bogstaver (f.eks. A, B, C) eller tal.
  2. Afgør det logiske forhold mellem de to udsagn.
  3. Test konklusionen i forhold til det forhold.
  4. Hvis det stadig er uklart: tegn et Venn-diagram for at gøre det visuelt tydeligt.

Eksempel på forenkling
Præmis 1: Alle træer er dyr.
Præmis 2: Alle dyr er gule.
Konklusion: Alle træer er gule
Hvis du læser dette bogstaveligt, kan det være forvirrende. Derfor omskriver vi det til:
  1. Præmis 1: Alle A er B
  2. Præmis 2: Alle B er C
  3. Konklusion: Alle A er C

Hvis alt, der er A, også er B, og alt, der er B, også er C, så falder A automatisk ind under C. Konklusionen indeholder en dobbelt negation (“ingen A er ikke C”), hvilket svarer til: alle A er C.
Et Venn-diagram er et stærkt værktøj til syllogismer. Du tegner cirkler for at illustrere forholdene mellem begreber.
For eksemplet ovenfor:
  1. Tegn en cirkel for B (dyr)
  2. Inde i den cirkel tegnes A (træer)
  3. Omkring B tegnes C (gul)

På den måde kan du med det samme se, at A er inde i C → konklusionen er korrekt.

Trin 3: Eksempler på syllogismer

Eksempel

P1: Alle kasser er lavet af plastik.
P2: Alt lavet af plastik er nyt
  1. C1: Nogle kasser er gamle.
  2. C2: Alle kasser er nye.
  3. C3: Kasser er firkantede.
  4. C4: Ingen af konklusionerne er korrekt.
Forklaring:
  1. C1: Kan være korrekt, men følger ikke af oplysningerne.
  2. C2: Hvis alle kasser er lavet af plastik, og alt, der er lavet af plastik, er nyt, så er alle kasser nye.
  3. C3: Er ikke nævnt nogen steder, så kan ikke vurderes.
  4. C4: Forkert, fordi C2 er korrekt.

Konklusion: At øve syllogismer styrker dine ræsonnementsevner

Syllogismer tester din evne til at ræsonnere nøjagtigt og logisk. Ved at abstrahere udsagnene og analysere dem systematisk kan du løse disse spørgsmål hurtigt og pålideligt.